ECB's regnskab for 2025

26. februar 2026

• ECB rapporterer et tab på 1,3 mia. euro (mod et tab på 7,9 mia. euro i 2024)
• Tab vil blive modregnet i fremtidige overskud

Den Europæiske Centralbanks (ECB's) årsregnskab for 2025 viser et tab på 1.254 mio. euro. Det er meget lavere end det tab på 7.944 mio. euro, der blev rapporteret i 2024, hvilket hovedsagelig skyldes et betydeligt fald i nettorenteudgifterne. Tabet i 2025 vil, ligesom tabene i de foregående år, fortsat fremgå af ECB's balance og vil blive modregnet i fremtidige overskud. Som følge af tabet vil der ikke være nogen overskudsfordeling til de nationale centralbanker i euroområdet i 2025.

Tabene siden 2022 er opstået efter mange år med betydelige overskud og er resultatet af Eurosystemets pengepolitiske tiltag, som var nødvendige for at opfylde Eurosystemets hovedmål om at fastholde prisstabilitet. I henhold til denne politik skulle ECB udvide sin balance ved at opkøbe finansielle aktiver, hovedsagelig med faste renter og lange løbetider. Dette medførte en tilsvarende stigning i de passiver, som ECB betaler variabel rente på. Stigninger i ECB's officielle renter i 2022 og 2023, som havde til formål at bekæmpe høj inflation i euroområdet, medførte en umiddelbar stigning i renteudgifterne på passiverne, mens renteindtægterne fra ECB's aktiver, navnlig fra værdipapirer opkøbt under opkøbsprogrammet (APP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), ikke steg i samme omfang. Efterfølgende fald i ECB's officielle renter siden 2024 og det fortsatte fald i ECB's passiver, som følge af at værdipapirer under APP og PEPP er forfaldet, mindsker i væsentlig grad virkningerne af dette misforhold mellem renterne. Nettorenteudgifterne i 2025 var derfor betydeligt lavere end i de foregående år.

ECB forventes igen at opnå overskud i 2026 eller 2027. Dette afhænger dog af det fremtidige niveau af ECB's officielle renter og valutakurserne samt ECB's balances størrelse og sammensætning. Under alle omstændigheder kan ECB arbejde effektivt og opfylde sit primære mandat om at fastholde prisstabilitet uanset eventuelle tab. ECB's finansielle styrke understreges yderligere af dens kapital og betydelige revalueringskonti, som tilsammen udgjorde 71 mia. euro ved udgangen af 2025, hvilket er 12 mia. euro højere end ved udgangen af 2024.

ECB's renteindtægter og -udgifter i 2025 var følgende:

Renteudgifterne i 2025 var meget lavere end i 2024. Faldet skyldtes hovedsagelig et betydeligt fald i renteudgifterne på ECB's Target-nettoforpligtelse, primært som følge af en lavere gennemsnitlig forrentning (2,3 pct. i 2025 mod 4,1 pct. i 2024) som følge af sænkninger af ECB's officielle renter og, i mindre omfang, anvendelsen af renten på indlånsfaciliteten i stedet for renten ved de primære markedsoperationer som grundlag for forrentningen. Desuden bidrog de lavere Target-saldi, som kan tilskrives forfaldne pengepolitiske værdipapirer, også til dette fald. Den højere gennemsnitlige forrentning førte også til et fald i renteindtægterne på tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler i omløb og de renteudgifter, der skal betales til de nationale centralbanker som forrentning af deres tilgodehavender vedrørende valutareserver overført til ECB. Mens renteindtægterne fra valutareserver faldt, hovedsagelig på grund af lavere renteindtægter fra værdipapirer i amerikanske dollar, var renteindtægterne på værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, stort set uændret i forhold til 2024.

Valutakursnedskrivningerne udgjorde 1.316 mio. euro (mod 81 mio. euro i 2024), hovedsagelig på grund af deprecieringen af den japanske yen, som førte til et fald i værdien af de tilhørende valutabeholdninger. Disse nedskrivninger blev delvis opvejet af realiserede valutakursgevinster, der hovedsagelig skyldtes en standardjustering af sammensætningen af ECB's valutareserver.

De samlede personaleomkostninger faldt til 809 mio. euro (mod 844 mio. euro i 2024), hvilket hovedsagelig skyldes lavere udgifter i forbindelse med ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser. Andre driftsudgifter faldt en smule til 619 mio. euro (mod 626 mio. euro i 2024), primært som følge af et fald i afskrivninger.

Indtægter fra tilsynsgebyrer (gebyrer, der opkræves af banker under tilsyn for at dække ECB's udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne), udgjorde 690 mio. euro (mod 681 mio. euro i 2024).

ECB's balance faldt med 37 mia. euro til 603 mia. euro (mod 641 mia. euro i 2024), hvilket hovedsagelig afspejler det gradvise fald i APP- og PEPP-beholdningerne som følge af indfrielser.

Eurosystemets konsoliderede balance

Ved udgangen af 2025 var Eurosystemets balance, der består af euroområdets nationale centralbankers og ECB's aktiver og passiver over for tredjeparter, på 6.293 mia. euro (mod 6.421 mia. euro i 2024). Reduktionen i forhold til 2024 skyldtes faldet i værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, til 3.745 mia. euro (mod 4.283 mia. euro i 2024), hovedsagelig som følge af indfrielser. APP-beholdningerne faldt med 351 mia. euro til 2.322 mia. euro, og PEPP-beholdningerne faldt med 186 mia. euro til 1.423 mia. euro. Det deraf følgende fald blev delvis opvejet af stigningen i værdien i euro af Eurosystemets beholdninger af guld til 1.274 mia. euro (mod 872 mia. euro i 2024) som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld.

Henvendelser fra medierne kan rettes til William Lelieveldt, tlf.: +49 69 1344 7316.

Bemærkninger

• På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis overens.
• Yderligere oplysninger om Target Services findes på ECB's websted.
• Yderligere oplysninger om kilderne til ECB's og de nationale centralbanker i euroområdets overskud og tab findes i den tilhørende explainer.
• Den 13. marts 2024 vedtog Styrelsesrådet en række principper for gennemførelsen af pengepolitikken i fremtiden, og at Styrelsesrådet blandt andre vigtige parametre fortsat vil styre pengepolitikken gennem renten på indlånsfaciliteten. I samme forbindelse besluttede Styrelsesrådet også, at renten på indlånsfaciliteten fra 1. januar 2025 skulle danne grundlag for forrentningen af i) forfaldne Target-mellemværender med de nationale centralbanker i euroområdet, ii) tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet og iii) forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver.
• Nærmere oplysninger om ECB's og Eurosystemets regnskabs- og regnskabsaflæggelsespraksis og om ECB's årsregnskab findes i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2024/2938 af 14. november 2024 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2024/32) (EUT L, 2024/2938, 11.12.2024) og Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2024/2941 af 14. november 2024 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2024/31) (EUT L, 2024/2941, 11.12.2024) og på ECB's websted.
• Eurosystemets konsoliderede balance er udarbejdet på grundlag af foreløbige data. Eurosystemets endelige konsoliderede årlige balance offentliggøres i juni.